Mindfulness er blevet et begreb man i Danmark kan tage og føle på, det stammer fra buddhismen og er en måde, hvorpå man med blandt andet yoga kan komme i kontakt med sin krop, og lade kroppen komme i kontakt med dens omgivelser. Mange bruger mindfulness øvelser til at håndtere stress, eller modvirke dette i hverdagen, og det er blevet så udbredt, at det tilbydes på en masse af landets sundheds-, og kommunale centre. Med mindfulness øvelser træner man sin krop og sind til at blive mere nærværende i hverdagen og tage kontrol. På turteldue finder man ligeledes mange indlæg om mindfulness, og hvordan du kan undgå stress.
Med denne kontrol kan man derefter tage kontrol over sit liv og ikke lade sig styre af de mange ting og signaler man skal gøre og som man møder i løbet af en hverdag. Er man ny i mindfulness universet kan man med fordel melde sig til forskellige kurser, da man her bliver guidet til at lære kroppens signaler at kende, samt at man lærer, hvordan man slipper den skepsis mange har omkring denne behandlingsform. Har man prøvet forskellige mindfulness øvelser før, kan man med fordel finde gratis podcasts på internettet, eller købe CD’er og Dvd’er til privat brug.
Mindfulness øvelser starter oftest med en kropsscanning
For at komme godt i gang med sine mindfulnessøvelser bør man starte med en kropsscanning, hvor man igennem en meditationslignende behagelig sidde-, eller ligge stilling kommer i kontakt med sin krop og nærliggende omgivelser. Rensende åndedrag er en vigtig del af mindfulness øvelser, da man skal slappe helt af i krop og sind før man kan gå i gang med at mærke sig selv. Disse åndedrag skal være lange og dybe, indånding gennem næsen og udånding gennem munden, minimum tre repetitioner til at starte med, men er man nervøs så lav 5.
I forbindelse med sine mindfulness øvelser kan man spore sig ind på de ting i ens hverdag, der stresser en, men man kan også opnå en større selvforståelse af, hvem man er som person. Her kan man bruge chakraafbalancering, eller have sjælen som udgangspunkt i forbindelse med sine følelser. Dog kan dette være angstpåvirkende at starte ud med som ny, eller hvis man er alene, da man med disse mindfulness øvelser ofte kommer til et punkt, hvor man enten finder sig selv grinende, eller grædende. Dette er dog helt normalt og betyder blot, at man har fået åbnet sjælen op.